Mine kurser

Broderet Bi & Tulipan

65,00 kr.

Broderet Bi & Tulipan – stitch along

 

  1. Vejledning uden materialer:
    • Her får du et mønsterark og stingvejledning til alle de sting vi bruger til opgaven.
    • Vejledningen tilsendes som en pdf fil, du selv skal printe ud.

Ikke på lager

Yderligere information

Broderet Bi & Tulipan

En forårsdag 2021 viste Marianne, hvordan hun broderer en sød lille bi, der sværmer om en charmerende lyserød tulipan. I en gratis stitch along med 4 videoer og ca. 3½ times gratis online undervisning får du præsenteret en masse frie sting.

I videoen omtales muligheden for at købe en materialepakke, der passer til denne stitch along. Materialepakken er gået på pension, og kan ikke købes længere. Men hvis du har lyst til at brodere Tille’s bi og tulipan kan du investere i vores download vejledning. Her får du motivet, som du kan overføre til dit eget stof i den størrelse, der passer til dit projekt. Det kan være en æske, en serviet, en løber eller noget helt fjerde.

I vejledningen får du farvenumrene på de farver vi har valgt at brodere med – men derfor er du jo stadig meget velkommen til selv at eksperimentere med dine yndlingsnuancer. I vejledningen finder du selvfølgelig også en gennemgang af alle de sting, vi har brugt. Der bliver både leget med kædesting, fladsyning, kontursting og grensting. Du får også mulighed for at lære at sy en fransk bombe og lave de fineste små bi-vinger med vævede tungesting.

Videoerne er fra vores tidlige erfaringer med at lave stitch alongs. Det betyder, at der kan forekomme lidt knas med lyden og ‘spændende’ kamerastillinger. Hvis du kan bære over med begyndervanskelighederne fra vores side, er det nu fortsat værd at have lidt video i baggrunden som supplement til download vejledningen. Men det er ikke en forudsætning for at kunne få glæde af download vejledningen.

Stitch Along / kursus

Du skal arbejde med 6 forskellige sting:

  • Sting#1: Grensting
  • Sting#2: Kædesting
  • Sting#3: Fladsting
  • Sting#4: Vævede Tungesting
  • Sting#5: Kontursting
  • Sting#6: Fransk Bombe

 

Hvad er en Stitch-Along?

En Stitch-Along er en anden måde at holde et lille live kursus på. Her broderer vi det samme mønster synkront. Vi sender Live over Instagram henover nogle dage, hvor vi broderer sammen og du har mulighed for at stille spørgsmål undervejs – det er altid super hyggeligt! Vi viser dig først hvordan, hvorefter du selv går i gang. Vi viser lidt ad gangen, så det er til at følge med for alle.

Se alle LIVE videoerne her – Broderet Bi & Tulipan

Opret en gratis brugerkonto og få adgang til vores gratis videoer!

Tilmeld dig i dag og start dit broderieventyr.

Mere til dig

Du kunne også være interesseret i…

Måske er dette også noget for dig

Min kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0