Mine kurser

Øveklud, Bargello, Broderimønster

69,00 kr.

Bargello broderimønster til en øveklud, hvor du arbejder med forskellige geometriske mønstre og lærer teknikken gennem flere variationer. Til mønstret hører også en Stitch Along, hvor vi viser broderiet trin for trin.

Denne download vejledning fra Tille’s indeholder:

  • Sy- og monteringsvejledning
  • Mønsterark

 

Stitch Along

Live-delen er slut, men du kan stadig følge hele Stitch Along-kurset.

Log ind på din Tille’s profil, så kan du se alle videoerne længere nede på siden og brodere med i dit eget tempo.

Yderligere information

Lær Bargello med en øveklud

Med dette Bargello broderimønster får du mulighed for at lære teknikken gennem en øveklud med flere forskellige mønstre. Bargello er kendetegnet ved gentagne stingforløb, der tilsammen danner markante geometriske former, bølger og zigzagmønstre.

Øvekluden er bygget op i flere felter, så du får mulighed for at arbejde med forskellige variationer af teknikken. Undervejs kan du se, hvordan selv små ændringer i stingenes placering og længde kan skabe helt nye mønstre og udtryk. Det gør øvekluden velegnet til at blive fortrolig med Bargello og samtidig udforske nogle af de mange muligheder, teknikken giver.

Bargello broderes i regelmæssige sting, som placeres forskudt i forhold til hinanden. Når stingene gentages på tværs af arbejdet, opstår de karakteristiske rytmiske mønstre. Teknikken giver mulighed for at lege med både former og farvekombinationer og skabe alt fra bløde bølger til mere markante grafiske mønstre.

Dette Bargello broderimønster er først og fremmest tænkt som et læringsprojekt. I vejledningen får du både en introduktion til Bargello og en grundig gennemgang af de forberedende trin og selve teknikken. Du får blandt andet hjælp til, hvordan du syr, hæfter og vender arbejdet, så du får et godt grundlag for at arbejde videre med Bargello på egen hånd.

 

Hvad er en Stitch-Along?

En Stitch Along er et online broderikursus, hvor vi broderer det samme mønster trin for trin. Øvekluden i Bargello blev oprindeligt gennemgået live, hvor vi arbejdede os gennem teknikken og de forskellige mønstre lidt ad gangen.

Live-delen er afsluttet, men du kan stadig se alle optagelserne og arbejde med øvekluden i dit eget tempo. I videoerne gennemgår vi teknikken og guider dig gennem de forskellige dele af broderiet undervejs.

Når du er logget ind på din Tille’s profil, kan du se alle Stitch Along-videoerne lige herunder.

Se alle LIVE videoerne her – Øvekluden Bargello

Opret en gratis brugerkonto og få adgang til vores gratis videoer!

Tilmeld dig i dag og start dit broderieventyr.

Mere til dig

Du kunne også være interesseret i…

Måske er dette også noget for dig

Min kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0