Lær at brodere og montere dit helt eget Blackwork etui
På kurset gennemgår vi alle de materialer, du skal bruge.
Vi viser dig fire forskellige blackwork mønstre og guider dig trin-for-trin gennem monteringen af dit helt eget lille etui, der egner sig perfekt til opbevaring af fingerbøl, smykker eller måske din første mælketand, hvis du stadig har dem i gemmerne.
Sortsyning, også kendt som blackwork, er en historisk broderiteknik, der har sine rødder i renæssancens England. Teknikken er karakteriseret ved sine komplekse mønstre og kontrasterende sorte tråd på hvidt stof, hvilket skaber en dramatisk og elegant effekt.
Vi har lavet en materialepakke, der indeholder stof, garn, nål og en udførlig vejledning. Det eneste du skal gøre er at finde et par plastlåg fra et par bakker smør og et par spande skyr eller lignende – og så er du kørende!
Køb din workshopbillet og materialepakke i dag og gør dig klar til nogle gode timer med fordybelse med nål og tråd.