Mine kurser

Hørtråd i broderiets verden – en klassiker med karakter

Når man taler om broderi, tænker mange straks på DMC Mouliné broderigarn i klare farver eller blød navnegarn. Men i broderiets verden findes der også en helt særlig trådtype, som ikke bør overses – nemlig hørtråden. Den har en lang og stolt tradition i klassisk broderi, og selvom den måske kræver lidt tilvænning, så åbner den op for en hel verden af klassiske broderiteknikker og enestående resultater.

Hørtrådens mange anvendelsesmuligheder

Mange kender hørtråd til håndarbejde fra kniplinger og traditionel syning, hvor dens naturlige styrke og slidstyrke gør den til et oplagt valg. Men i broderiets verden er den mindst lige så elsket. Især inden for klassiske hvide broderiteknikker er hørtråden et foretrukket valg. Her taler vi om teknikker som dragværk, hvidsømsammentrækssyning og dekorative hulsømme, hvor tråden virkelig får lov til at vise sine styrker.

Hørtrådens faste struktur gør den særlig velegnet til præcisionsarbejde, og når man først har lært teknikkerne, giver den en smuk og tydelig struktur i stingene. Det er ikke uden grund, at hørtråden er gået i arv gennem generationer af brodøser.

Hørtråd fra Bockens – kvalitet, der kan mærkes

Hos Tille’s forhandler vi hørtråd fra svenske Bockens – en producent, der er kendt for at levere hørtråd i allerhøjeste kvalitet. Bockens Hørtråd er fremstillet af 100% naturlige hørfibre, og det mærkes tydeligt både under arbejdet og i det færdige resultat. Tråden er stærk, slidstærk og ensartet, hvilket er afgørende for et smukt og holdbart broderi.

Tråden egner sig perfekt til klasssiske teknikker som hulsømme, dragværk og sammentrækssyning, men kan også sagtens bruges til frie teknikker, dekorative detaljer og til håndsyning af fx traditionelle knapper ved hjælp af en hedebopind. Det er en stor fordel at kunne mestre de basale teknikker til hulsøm og montering, når du fx. skal montere en pose eller lægge kanterne op på en serviet eller et viskestykke, du selv har lavet. Men hørtråd går også i et med hørstoffet, hvis du fx. lægger en serviet op med staffering som fx på Tille’s serviet med blackwork.

Hørtråd er kort sagt en anvendelig tråd med personlighed – og én der ældes med ynde.

Hørtråd – den lidt stive fætter

Hvis du tidligere kun har arbejdet med blødere tråde som DMC Mouliné eller navnegarn, vil du måske ved første sting opleve hørtråden som lidt af en genstridig fætter. Den er fastere, mere bastant og føles ikke helt så smidig mellem fingrene. Men fortvivl ikke – det ligger i hørens natur, og det er netop denne styrke og struktur, der gør den så velegnet til klassiske teknikker.

Det kræver måske en smule tilvænning og tålmodighed at blive dus med hørtråden, men når du først har lært at samarbejde med den, bliver du belønnet med et resultat, der holder form og karakter i mange år frem. Hvilken tykkelse du vælger har selvfølgelig også betydning – jo tykkere tråd, jo mere markant og struktureret et udtryk.

Nuancer og betegnelse – sådan læser du banderolen

Bockens Hørtråd fås i et udvalg af tykkelser og farver, men når det gælder de klassiske hvide broderier, arbejder man som oftest med tre grundnuancer:

  • Bleget (helt hvid) – markeret med 4/4 bl.
  • Halvbleget (knækket hvid) – markeret med 1/2 bl.
  • Ubleget (naturlig hørfarve) – markeret med Obl.

Disse betegnelser står på banderolen og fortæller noget om den behandling, tråden har fået. Den blegede version giver et skarpt, rent udtryk, mens den halvblegede har en blødere tone. Den ublegede har det mest rustikke og naturlige look, som passer perfekt til projekter, hvor du ønsker at fremhæve håndværkets rå charme.

Den ublegede fås dog kun i et begrænset antal tykkelser. Har du brug for en ubleget hørtråd i en anden tykkelse end dem, der produceres i dag, er det bedste alternativ farve nummer 470.

Tille's

Tykkelse - sådan kan du omregne

16/2, 40/3 og 80/2… hvad betyder det, og hvor tykke er de forskellige tråde? Det første tal siger noget om grundtrådenes tykkelsejo højere tal, jo tyndere tråd. Det sidste tal siger noget om, hvor mange tråde, den samlede tråd er spundet sammen af – altså om den er fx 2-trådet eller 3-trådet.

Vi har lavet en lille omregningstabel, så du får en fornemmelse af, hvor mange deltråde DMC Mouliné en given hørtråd cirka svarer til. Men HUSK! Der kan være stor forskel i kvaliteten af både tråd og stof, og derfor er det bedste råd ofte, at du skal lave en syprøve med de materialer, du ønsker at bruge til dit projekt, for at finde den helt rigtige kombination.

HørtrådDMC Mouliné (antal deltråde)
16/2ca. 6 tråde
35/3ca. 4 tråde
35/2ca. 2½–3 tråde
40/3ca. 3½–4 tråde
40/2ca. 2 tråde
50/3ca. 3 tråde
50/2ca. 1½–2 tråde
60/3ca. 2½ tråde
60/2ca. 1–1½ tråd
80/2ca. 1 tråd
90/2ca. ½–1 tråd

Bockens

Miljøvenlig producent

En af de ting, vi hos Tille’s også elsker ved hørtråden fra Bockens, er dens miljøprofil. Tråden er biologisk nedbrydelig og fremstillet uden skadelige kemikalier. Ved at vælge hørtråd investerer du ikke blot i et klassisk materiale, men også i et mere bæredygtigt valg.

Hør kræver langt mindre vand end fx bomuld når det skal produceres. Og når det oven i købet er produceret med omtanke, kan du brodere med god samvittighed.

Bockens hørtråd er blevet produceret af svenske Holma Helsingland, der har været i spinde – og tekstilindustrien siden 1898, så det er også et produkt med en vis historisk ballast, du får mellem hænderne.

Hørtråd i farver - slå dig løs her

Hos Tille’s har vi naturligvis også hørtråd i forskellige farver. I det aktuelle sortiment kan vi anbefale den karakterisktiske kraftige 16/2 hør, som vi blandet andet er vilde med at bruge til vores kafffebrikker med flettesting.

Find din næste favorit hos Tille’s

Hos Tille’s finder du et bredt udvalg af hørtråd i forskellige tykkelser og nuancer, så du kan finde præcis den tråd, der passer til dit næste projekt. Uanset om du er i gang med et traditionelt hvidsøm, en moderne fortolkning af et klassisk broderi eller noget helt tredje, vil du opleve, at hørtråden tilfører en særlig karakter og holdbarhed.

Du kan se hele udvalget i vores webshop – og har du brug for vejledning til valg af tykkelse eller nuance, står vi selvfølgelig altid klar til at hjælpe dig.

Metervarer i kvalitetshør, der spiller smukt sammen med hørtråd

Hvilken tråd du skal vælge til hvilken metervare afhænger af hvilket projekt og hvilken teknik du vil arbejde med. Det er ikke til at slå op i en bog, hvad der er den rigtige kombination – det må komme an på en prøve… eller 2… eller 3…

Er du nysgerrig?

Så slå vejen forbi værkstedet, eller gå på opdagelse i vores online univers. Vi hjælper dig godt i gang – sting for sting.

Anne & Marianne

Del:

Mere fra Tille's

1. Søndag i advent – Tille’s Adventskalender 2025

1. Søndag i advent – Tille’s Adventskalender 2025

Velkommen til Tille’s Adventskalender 2025. Glæd dig til broderiinspiration, gaveregn, gode tilbud og årets første adventsbroderi.

Julebroderi – tradition, hygge og inspiration

Julebroderi – tradition, hygge og inspiration

Julen er den perfekte tid til at finde ro med nål og tråd. I vores blogindlæg kan du gå på…

Verdens Broderidag

Verdens Broderidag

Verdens Broderidag fejres hvert år den 30. juli som en hyldest til broderi og fællesskab. I vores blogindlæg kan du…

Håndarbejdets Fremmes Kalender

Håndarbejdets Fremmes Kalender

Årets Korssting 2026 byder på 12 blomsterbroderier af Tine Wessel. Oplev den traditionsrige kalender fra Haandarbejdets Fremme hos Tille’s.

Min kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0