Mine kurser

Årets Korssting 2026

295,00 kr.

Årets korssting 2026 fra Haandarbejdets Fremme

12 fantastiske blomstermotiver – 1 til hver måned i 2026.

Motiverne broderes i udgangspunktet på bleget hørlærred 12 tr./cm med Dansk Blomstergarn fra Haandarbejdets Fremme.

Designer: Tine Wessel
Sprog: Dansk
Indbinding: Spiralryg
Udgivet af: Foreningen for Haandarbejdets Fremme
ISBN: 87-87115-64-6
Antal sider: 59

Tilgængelig på restordre

Yderligere information

Årets Korssting 2026 

Kalenderen for 2026 er designet af Tine Wessel som allerede har bidraget med mange skønne broderier til os der kan lí korssting. Det er en hyldest til blomsterbroderi i smukke og lette farvenuancer.

En hilsen fra årets designer

Tine Wessel skriver i forordet følgende:

Kære Broderivenner

Temaet for Årets Korssting 2026, hviler på en af de mest ikoniske broderitraditioner: Blomsterbroderi.

Blomsterbroderi har altid haft en plads i broderiets kulturhistorie og er ofte blevet set som både umoderne, klichéagtigt eller forbundet med en altmodisch æstetik. Elsket af mange og hadet af lige så mange. Jeg holder både af blomster og af broderi og tiltrækkes af det feminine udtryk, som blomsterbroderi rummer. Der er noget beroligende og tidløst over at arbejde med blomsternes former og farver.

Motiverne består af fladedækkende mønstre og enkeltstående motiver, der kan bruges herfor sig eller kombineres på nye måder. Leg med motiverne og farverne! Læg flere farver til og skab en “Vild med vilje” mark på lærredet eller træk farver fra og skab et mere minimalistisk udtryk.

Del endelig jeres kreationer med Foreningen Håndarbejdets Fremme og med mig vis: #åretskorssting2026 #theyearincrossstitch2026 #kreuzstichedesjares2026

Rigtig god fornøjelse

Tine Wessel

Om Haandarbejdets Fremmes kalender

Haandarbejdets Fremme blev stiftet i 1928, og har som formål at fremme kunstnerisk præget håndarbejde og formidle viden om håndarbejde, dets teknikker og historie gennem medlemsblad, udstillinger og bogudgivelser.

Broderier fra Haandarbejdets Fremme har alle årene præget den danske håndarbejdskultur og er kendt over hele verden som dansk design af høj kvalitet.

Siden 1960 har Haandarbejdets Fremme udgivet en årskalender – Årets Korssting – som indeholder 12 forskellige broderimønstre og en kalenderoversigt. Hvert år har sit tema og sin designer, og i 2026 har Tine Wessel sat sit præg på den traditionsrige kalender.

Tine Wessel er uddannet på Haandarbejdets Fremmes Seminarium. Hun har tidligere været en del af foreningen bestyrelse og lavet designs til Haandarbejdets Fremme.

Mere til dig

Du kunne også være interesseret i…

Måske er dette også noget for dig

Min kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0