Mine kurser

Verdens Broderidag

Verdens Broderidag – en hyldest til broderi og fællesskab

Hvert år den 30. juli fejres Verdens Broderidag verden over. Dagen blev startet i Sverige i 2011 af broderigruppen Broderiakademin og har siden spredt sig til mange lande. Formålet er at sætte fokus på broderi som kunstform og håndværk – og ikke mindst at skabe fællesskab omkring nål og tråd.

Hos Tille’s bakker vi hvert år op om denne særlige dag, fordi vi tror på, at broderi både kan være en rolig, skabende og fællesskabende aktivitet. Her mødes vi om stingene – hvad enten det er i butikken eller online.

Du kan læse Broderiakademins manifest for Verdens Broderidag herunder

Historien bag Verdens Broderidag

Verdens Broderidag er en dag dedikeret til at fejre broderiet – både som tradition, kunst og social kraft. Manifestet beskriver broderi som en fredsommelig, kreativ handling, der kan bygge bro mellem mennesker og kulturer.

Siden da er dagen vokset og markeres nu verden over af brodøser, syfællesskaber og tekstilkunstnere.

Verdens Broderidag hos Tille’s 2025

I 2025 faldt Verdens Broderidag sammen med Tille’s 10-års fødselsdag, og vi fejrede derfor både jubilæum og fællesskab med et særligt tema: Fødselsdag og Venskab. Var du ikke med, kan du stadig nå lidt af festen!

Stitch Along - Sypung

Til dagen havde vi designet en charmerende lille sypung, som blev centrum for årets Stitch Along. I tråd med ånden bag Verdens Broderidag kan du sy vores bidrag til årets projekt ved at downloade mønsteret helt gratis. Men vi har også lavet en materialepakke med alt, hvad du skal bruge, hvis du vil lave en sypung lige som os.

Uanset hvilken model du vælger, så kan du i løbet af seks gratis LIVE-sessionsInstagram eller YouTube blive guided sting for sting gennem projektet.

Kan du ikke huske detaljerne – eller vil du brodere med nu? Så kan du stadig finde det her.

Kattens Kunst

Som en lille bonus designede Marianne også en sød broderende kat, som du også er meget velkommen til at brodere med frie sting eller korssting – perfekt til både begyndere og øvede.

Download dit gratis mønster her.

Tak til alle jer, der tog del i fejringen online eller hos Tille’s med besøg til en af vores workshops eller i butikken til hyggeligt samvær, kaffe og masser af broderiglæde – præcis sådan, som Verdens Broderidag er tænkt.

Verdens Broderidag hos Tille’s 2024

I 2024 fejrede vi Verdens Broderidag i vores nyindrettede gårdhave og undervisningslokale i Gultentorp. Vi slog parasollerne op, bryggede kaffe, lagde hvidvin på køl og inviterede til en lille broderi-sommerfest.

Vi mindes en dag hvor alle fik mulighed for at brodere på deres eget projekt eller tage del i vores bud på et gratis fælles broderiprojekt – og sammen skabte vi nogle hyggelige timer fyldt med grin, kreativitet og gode snakke.

Årets Korssting 2023

I anledning af Verdens Broderidag 2024 blev der sat fokus på Fred. Derfor designede vi et peace-tegn. Som mærkedagen er det en hyldest til broderi og fællesskab. Vi har valgt at fylde fredstegnet med blomster i alverdens frie sting. Du kan selvfølgelig sammensætte dem, som du vil. Det vigtigste er bare, at du finder fred og ro med nål og tråd.

Mønster og masser af frie sting kan du fortsat downloade kvit og frit lige her. Vores gratis gave til dig med ønsket om rigtig god fornøjelse

Derfor fejrer vi Verdens Broderidag

For os hos Tille’s handler Verdens Broderidag om mere end bare nål og tråd – det handler om at mødes, dele passionen for broderi og skabe minder sammen. Vi glæder os allerede til at fejre dagen igen næste år og håber, at endnu flere vil være med.

Og indtil da, håber vi, at du får glæde af vores gratis mønstre og at du vil bruge dem til at dele ud af broderiglæden.

Er du nysgerrig?

Så slå vejen forbi værkstedet, eller gå på opdagelse i vores online univers. Vi hjælper dig godt i gang – sting for sting.

Anne & Marianne

Del:

Mere fra Tille's

Julebroderi – tradition, hygge og inspiration

Julebroderi – tradition, hygge og inspiration

Julen er den perfekte tid til at finde ro med nål og tråd. I vores blogindlæg kan du gå på…

Verdens Broderidag

Verdens Broderidag

Verdens Broderidag fejres hvert år den 30. juli som en hyldest til broderi og fællesskab. I vores blogindlæg kan du…

Håndarbejdets Fremmes Kalender

Håndarbejdets Fremmes Kalender

Årets Korssting 2026 byder på 12 blomsterbroderier af Tine Wessel. Oplev den traditionsrige kalender fra Haandarbejdets Fremme hos Tille’s.

Boro broderi

Boro broderi

Hørtråd er en klassisk broderitråd med styrke og karakter – særligt velegnet til hvide broderiteknikker som hulsøm og dragværk. Læs…

Min kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0